Arrangementer i biografen
For at biografen kan blive til glæde for flest mulige, findes der forskellige rabatordninger i Ringe Bio.
Dels er det muligt at opnå rabat ved køb af et større antal billetter ad gangen, og dels er det muligt at leje hele salen til en fast pris. Der er 99 pladser i salen.
Der kan være enkelte film, hvortil rabatordningerne ikke gælder.
Se de forskellige muligheder nedenfor og kontakt filmgruppen via formularen på siden "Filmønsker" for nærmere information og aftale.
Er du interesseret i at høre mere om jeres muligheder for at leje en biografsal, så kontakt os for en uforpligtende snak.
Leje af biografen
Prisen for leje af biografen omfatter leje af sal samt fremvisning af film. Prisen afhænger af hvem, der ønsker at leje biografen og til hvilket formål.
Salen udlejes primært uden for de faste spilletidspunkter.
I princippet kan alle nyere film lejes til dette formål, såfremt de fortsat er i distribution. Enkelte undtagelser kan forekomme.
Biografsalen kan desuden udlejes til andre formål i særlige tilfælde.

Køb af et større antal billetter
Rabatten gælder primært som grupperabat til én forestilling. Omfatter ikke premierefilm.
Vejledende rabat til én bestemt forestilling:
20 – 49 billetter: 5 kr. pr. billet
50 – 99 billetter: 10 kr. pr. billet
Rabat kan tillige opnås ved køb at et større antal billetter, der er gyldige i en given periode. Fx kan virksomheder, personaleforeninger og andre have ønske om at tilgodese deres medarbejdere. Disse billetter gælder også til premierefilm.
For at opnå rabat skal billetterne bestilles og betales forud.
