Dagens film Se/slet bestilling Om filmene Billettilbud Events Brug biografen Sponsorer Lokale reklamer

Biografforeningen

Foreningen Ringe Bio opstod i året 2004, da det blev klart at biografen ikke kunne fortsætte på kommercielt grundlag. Den daværende Ringe Kommune inviterede til et møde om biografens fremtid. Mange mødte op og der var bred tilslutning til biografens fortsatte beståen.

Efterhånden tog en biografforening form med vedtægter og de forskellige arbejdsgrupper og en bestyrelse, og lørdag den 31. juli 2004 åbnede Ringe Bio under stor festivitas med flere film på programmet. Filmstrimlen blev klippet af Lene Høsthåb, daværende formand for kommunens kulturudvalg.

Herefter er det gået støt fremad med udvikling af biografen. Der er iværksat en renovering, først foyeren med frivillig arbejdskraft og for biografens egne midler. Dernæst toiletter m.m. ved hjælp af tilskud fra Ringe Kommune, Dansk Filminstitut og ikke mindst biografens egen indtjening.

Der er et godt samarbejde med områdets undervisnings- og børneinstitutioner såvel som med de forskelligartede lokale foreninger. Biografforeningen er meget åben for de forskellige ønsker, der måtte opstå, ligesom den selv tager initiativ til en øget oplevelse af udvalgte film.

Inden udgangen af året 2006 blev biografforeningen hædret med folkeoplysningsudvalgets initiativpris og i 2007 belønnet med Andelskassen Fyn Prisen.

Ringe Bio har været en betydende faktor i byens underholdning lige siden åbningen af ”films teater” i 1916. Bygningen har fungeret uafbrudt lige siden, og været med til hele udviklingen fra stumfilm, talefilm og til farvefilm, til den biograf vi kender i dag.

     
 
Kommende Film
 
     
Ringe Bio, Østergade 5, 5750 Ringe, Tlf.: 62 62 12 18, Find vej...