Dagens film Se/slet bestilling Om filmene Billettilbud Events Brug biografen Sponsorer Lokale reklamer

Om filmene

 

Cinemateket præsenterer 2018 - Sunset Boulevard

Land/år: [ikke defineret]/0

Censur: [p.t. ingen censur]

Gloria Swanson, William Holden og Erich von Stroheim i overlegent samspil i Billy Wilders tre-dobbelte Oscar-vinder, som åbner med en af filmhistoriens frækkeste sekvenser. Film noir, når det er allerbedst – og mest elegant!

Mere information og trailer

The Post

Land/år: USA/2018

Censur: Tilladt fra 11 år

Selveste Steven Spielberg står bag filmatiseringen af denne sande historie. Året er 1971 og en række lækkede CIA-dokumenter, de såkaldte Pentagon Papers, viser, at USA’s skiftende præsidenter i årevis har løjet om Vietnam-krigen.
Nu er det op til pressen at træffe en svær beslutning: Skal man publicere den belastende historie om den siddende præsident Nixon og risikere en ruinerende retssag?
Midt i dette dilemma finder vi Katherine Graham (Streep), der som ny og usikker kvindelig chef for The Washington Post har alt at miste, og chefredaktør Ben Bradlee (Hanks), hvis ambition om at gøre avisen mere relevant bringer ham på kollisionskurs med USA’s præsident.
Kilde: Nordisk Film

Mere information og trailer

Vores livs ferie

Land/år: [ikke defineret]/2017

Censur: Frarådes under 7 år

Ella (Helen Mirren) og John (Donald Sutherland) har været gift i mange år og trænger til et spontant eventyr. Til deres voksne børns store overraskelse stikker ægteparret af i en gammel autocamper og kører ud på Route 1 mod Hemingways hus i Key West. Det bliver en tur fuld af sjove oplevelser og eftertænksomme stunder om fortid og fremtid. Det er nu Ella og John har chancen for at mindes et ægteskab drevet af passion og hengivenhed men også af hemmeligheder og overraskende afsløringer lige til det sidste.
Oplev de to Oscarvindere, Helen Mirren og Donald Sutherland, i en forrygende og moden roadmovie, der både leverer gode grin og stof til eftertanke.
Kilde: Scanbox

Mere information og trailer

Hjerter dame

Land/år: Danmark/2018

Censur: [p.t. ingen censur]

For første gang nogensinde har en kvinde sat sig i spidsen for den samlede danske arbejderbevægelse. Filmen følger den tidligere kontorassistent Lizette Risgaard fra hun bliver valgt som formand for LO og dermed for knap 1 million lønmodtagere i Danmark.
De sidste tyve år har LO oplevet medlemsflugt og fagbevægelsens historiske betydning for det danske arbejdsmarked er truet. Det er denne onde cirkel, Lizette Risgaard har til opgave at bryde. Og det tror hun på, at hun kan. Med sin strategi om samarbejde med den borgerlige regering, sin utrættelige energi og sin klippefaste tro på fællesskabet og solidariteten.
Filmen følger Lizettes kamp på både de ydre og de indre linjer og lukker os ind i det politiske maskinrum, hvor intet filmhold tidligere har haft adgang. Her træffes vigtige, men ikke altid lige populære beslutninger. Beslutninger, der sender Lizette Risgaard ud i et stormvejr blandt sine egne medlemmer.

Mere information og trailer

Fædre og sønner

Land/år: Danmark/2018

Censur: [p.t. ingen censur]

En eventyrlig familiekrønike om heste, kvinder, spioner, konger og kunsten at vrikke med ørerne.

Michael og hans far, den gamle hofmarskal Søren Haslund-Christensen er på loftet for at finde skjulte skatte fra fortiden. Bedstefar Henning var berømt opdagelsesrejsende og kulturarvsindsamler blandt mongolske stammer og Michael har hørt rygter om, at Henning levede et hemmeligt dobbeltliv som britisk agent og våbensmugler. Nu vil han finde ud af, om det er sandt. Han vil også gerne have tid sammen med sin far, for Sørens helbred skranter og tiden er knap.

Han får lokket sin far med på eventyr – som de har været så mange gange tidligere i deres liv – på en rejse i farfarens fodspor tilbage i tiden til en historie om kærlighed og afsavn og et storslået spionkomplot, der involverer både farfar Henning og mægtige imperiers kamp om verdensherredømmet.
Kilde: DOXBIO

Mere information og trailer

Ringe Bio, Østergade 5, 5750 Ringe, Tlf.: 62 62 12 18, Find vej...